DMI overrasker med vild melding: 20 graders varme venter i påsken

25/03/2024

Jesper Bengtson

Foto: Shutterstock
Nattefrosten når knap nok at forsvinde, før man kan opleve 20 graders varme.

Mest læste i dag

Forårets første strejf af sommervejr ser ud til at melde sin ankomst i Danmark lige i tide til påskeferien.

Efter en start på ugen med kølige dage og byger, venter der os et markant temperaturskifte op mod weekenden, hvor temperaturen kan ramme de 20 grader, hvis vi er lidt heldige.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Martin Lindberg, der er vagthavende meteorolog ved DMI, fortæller til avisen, at vejret bliver mere sommerligt, som ugen skrider frem:

"Efter en start med køligt vejr og enkelte byger mandag, går vi en kort periode i møde med tørt og mere stabilt vejr, hvor det bliver lidt varmere."

Vejrskiftet betyder ikke blot et farvel til de kølige dage med temperaturer mellem 6 og 10 grader, men også til nattefrost, som kan opstå lokalt mellem mandag og tirsdag.

Allerede onsdag forventes det at være overvejende tørt, og her vil temperaturerne tilmed snige sig op på de 14 grader, hvilket også antyder den retning, vejret er på vej i.

Det ser dog ud til, at skærtorsdag og langfredag byder dog på mere ustadigt vejr med skyer og regnperioder, men også med solglimt flere steder.

Op til 20 graders varme

Men først i weekenden bliver det for alvor sjovt, for her får danskerne mulighed for at få en forsmag på sommeren.

Her fortæller den vagthavende meteorolog ved DMI nemlig, at det kan blive mellem 18 og 20 grader, men holder dog også lidt igen med den ellers glædelige påstand:

"Men det er langt henne, og prognoserne svinger", siger Martin Lindberg.

Selvom påskesøndag og anden påskedag stadig er omsvøbt af usikkerhed, lover det nuværende vejrudsigtsbillede en blandet pose vejr med både lidt regn og sol flere steder.

Det lille glimt af tidligt sommervejr kunne ikke komme på et bedre tidspunkt, hvor danskere landet over ser frem til at nyde påskeferien under åben himmel.

Anbefalet til dig