'Vild med dans'-stjerne advarer nu alle andre om dette

Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
'Vild med dans'-stjernen advarer du danskerne.

Mest læste i dag

Den evigt populære 'Vild med dans'- og 'Bachelorette'-stjerne, Mette Sommer, løftede forleden sløret for, at hun er gravid.

Hun og kæresten, Kristian Kjær Lindegaard, fandt ud af det på deres rejse til Asien, og det bliver helt sikkert en ferie, de aldrig glemmer.

Både fordi de blev gravide under rejsen, men også fordi de fik en anden oplevelse i bagagen, som kan være svær at ryste af sig.

Det skriver SE og HØR.

Efter en lang flyrejse til Sri Lanka skulle de køres fra lufthavnen til deres hotel, men den tur udviklede sig hurtigt til en nervepirrende oplevelse.

"Jeg lægger mærke til, at hans øjne lukker i. Farten går op og ned, og han slingrer helt vildt", siger Mette Sommer i en story på Instagram.

Situationen eskalerede, da kæresten, som bliver kaldet 'Krelle' af Mette Sommer, måtte hæve stemmen for at få chaufføren til at stoppe bilen efter at være faldet i søvn ved rattet.

"Krelle var ret vred, ked af det og meget bekymret. Jeg var pisse bange!", lyder det fra Mette Sommer.

Heldigvis endte turen uden ulykker, og parret nåede sikkert til hotellet, men oplevelsen har efterladt et varigt indtryk. Sommer benytter nu lejligheden til at advare andre rejsende.

Hun siger, at danskere skal passe på i trafikken, hvis de skal en tur til Sri Lanka.

Denne hændelse kaster lys over de potentielle farer ved rejser i udlandet, især i lande hvor trafikkulturen kan afvige markant fra hvad danskere er vant til.

Anbefalet til dig